ANMELDELSE: ‘Skæbnekald’ af Alyson Noël

Egentlig er jeg jo for længst hold op med alt det her bloggeri grundet travle tider i forbindelse med at jeg nu går i gymnasiet. Her til morges færdiggjorde jeg dog en bog af én af mine absolut yndlingsforfattere – Alyson Noël – og fik derfor sådan lyst til at smide en lille, meget kort, anmeldelse ud så det gør jeg nu! Anmeldelsen vil indeholde minimale SPOILERS. Dog ikke noget drastisk, der vil ødelægge oplevelsen af bogen.

Titel: Skæbnekald
Originaltitel:
 
Fated
Serie: 
The Soul Seekers #1
Forfatter:
 Alyson Noël
Forlag: 
Alvida
Sidetal: 
415
Læst på: 
Dansk

Beskrivelse fra Saxo.com:
Der sker sære ting for Daire Santos. Krager håner hende, glødende mennesker forfølger hende, tiden stopper uden advarsel og en smuk dreng med overjordiske blå øjne hjemsøger alle hendes drømme. Af frygt for hendes datters forstand, sender Daires mor sin datter ud og bo med hendes bedstemor, hvem hun aldrig før har mødt, men som genkender Daires visioner for, hvad de i virkeligheden er – et opråb til Daires skæbne som en Soul Seeker – en der kan navigere mellem de levendes og de dødes verden. 

Som sagt er jeg ligesom mange andre(og MODSAT mange andre) rigtig vild med Alyson Noël samt hendes tidligere serie, De Udødelige. Jeg er igen langt fra utilfreds og er allerede rigtig fanget af dette nye univers, der er ved at skabes i denne serie.

For det første kan man ikke komme udenom, at forsiden er SUPER smuk og ligeså er dens tre efterfølgeres. En god forside er altid en god appetitvækker og denne matcher plottet rigtig fint. Vi træder ind i en verden fyldt med indianere, shamaner, totemdyr og andre paranormale elementer placeret i den opdigtede by Enchantment i New Mexico i USA. Herudover oplever vi sammen med seriens hovedkarakter Daire Santos de traditionelle teenageproblemer, som ofte tages op i disse YA bøger. Forelskelse, ensomhed, skænderier med hendes mor samt oplevelsen af at starte på en ny High School. Jeg synes at mixet af dette fungerer rigtig godt. Jeg synes dog, at bogen specielt på midten var ved at køre lidt død. Daire har læst en hel masse af Paloma og vi følger hende herefter på hendes visionsfærd. Der er ingen tvivl om at denne oplevelse er rigtig vigtigt for både Daire og historien, men efter meget faktuel viden om denne nye verden, vi præsenteres for savnede jeg et brud og det blev lidt langtrukkent for min smag. Dette ændres dog drastisk, da Daire starter på Milagro High.

Jeg er rigtig vild med både Daire, Dace, Paloma, Xotichl og de andre karakterer i serien. Dog ser jeg en vis lighed med karaktererne i De Udødelige. Daire og Ever. Dace og Damen. Cade og Roman. Jennika og Sabine. Jeg savner måske lidt mere variation, men forstår godt, hvorfor ligheden opstår, da begge karaktersæt er helt fænomenale efter min smag. Mange siger, at Daire og Ever begge er for selviske og egocentrerede, men jeg tror i virkeligheden at de fleste ofte er sådan i tankerne. Og mht. Dace og Damen mener mange, at de udadtil virker for perfekte; men er det ikke det mange går og drømmer om? Og i disse bøger bliver det på sin vis muligt for Daire og Ever – men så alligevel ikke helt.

Alt i alt er jeg helt vild med bogen og allerede et par kapitler inde i fortsættelsen. Kun det lille element af langtrukkenhed gør, at jeg må trække den “ned” på 4 stjerner.

 

Andre bøger i serien:
The Soul Seekers #2: EN: Echo DK: Ekko(er udkommet)
The Soul Seekers #3: EN: Mystic DK: Udkommer i september
The Soul Seekers #4: EN: Horizon(udkommer til november) DK: Udgivelses dato ukendt. Det bliver formentlig engang i foråret.

Andre anmeldelser af Alyson Noëls bøger:
Evermore
Blå Måne
Skyggeland

Advertisements
Posted in Uncategorized | Leave a comment

Tænkte at jeg lige ville fortælle jer at jeg for en uge siden tog ud til mine bedsteforældre og jeg bor der endnu 😉
Jeg tager dog hjem i morgen og kommer derfor tilbage igen!

Jeg kan afsløre at jeg allerede før jeg tog afsted optog en video om mit hverdags- og sommermakeup, som gerne skulle være oppe om et par dage når jeg har fået redigeret den.

Jeg har ikke redigeret herude, da jeg har brugt tid på at se OL og så det at lave Pretty Little Liars. Jeg har fået færdiggjort både under- og rulletekster så det er bare helt super!

Desværre får jeg lidt travlt i den kommende uge, da vi har planer om at filme tre scener. Derudover skal jeg være sammen med min dejlige veninde Emma og fredag tager jeg til Vestparkfestival i Langå, hvor Katrine spiller med sit band STORK. Søndag har min mor fødselsdag så i løbet af ugen skal jeg også have styr på en lille gave. Mandag skal jeg til 16 og 18-års fødselsdag hos mine veninder Stine og Malene og jeg har om dagen planer om at gøre mig klar sammen med mine to veninder Emma og Emma og håber på at kunne sove sammen med min veninde Mille til tirsdag. Derefter har jeg ikke flere planer før mandag d. 13, hvor jeg skal have togskinner på, hvilket jeg ikke er særlig glad for, men jeg tror ikke jeg vil fortryde det når jeg får den af igen om et par år 🙂
D. 15. august mødes jeg så om morgenen med min veninde Adela og vi følges så op til gymnasiet, hvor vi sammen starter den dag. Det er til gengæld noget, jeg glæder mig til!

Hov……. Egentlig ville jeg bare have fortalt jer det med at jeg var væk hjemmefra, men det løb vidst lidt løbsk 🙂
Nå men vi ses!

Kisses og Kys!

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Aarhus Haul

Se den på youtube for flere infomationer.

Posted in Videoer | Leave a comment

UPDATE

Følg mig på Instagram, hvor jeg poster dagligt.
Brugernavn: majasofiehh

Husk også at klikke ind på min youtubekanal, majasofiebeauty, og abonner å du er sikker på at se alle videoer. Også hvis der er nogle, jeg ikke poster her på bloggen.

Kommenter endelig! 🙂

Posted in Skolen, Videoer | Leave a comment

The longer you stand in the Sun, the worse it hurts when the Sun fades away.

But still you won’t hesitate stepping right into it the following days.

Leak, Melissa

I morgen skal jeg op i historie og puuuha hvor er jeg dog nervøs!
Jeg har en fantastisk lærer og håber virkelig på en sød censor også.
Problemet er bare at jeg ikke har nået at læse op på ligeså meget som planlagt.
Men det er i morgen fra klokken 11 til 12 I skal krydse fingre for mig! Tak!

Posted in Billeder, Skolen | Leave a comment

Sidste Skoledag

Forrige fredag, d. 1. juni havde jeg sidste skoledag.
Jeg var klædt ud som indianer og havde selv syet kostumet. Jeg gjorde mig klar sammen med Maria og Stine, som jeg har været veninder med i rigtig mange år. Maria vra klædt ud som græsk gudinde og Stine var klædt ud som ko.
Christine, der var klædt ud som militærpige kom hen forbi os og vi tog op på skolen. Vi startede med at spise morgenmad sammen med lærerne, vi har haft gennem årene i folkeskolen. Derefter var vi ude og kaste karameller til alle de andre elever og jeg fik snakket lidt med mine veninder fra ottende klasse på min skole. Derefterfremførte vi et show for hele skolen, hvorefter turen gik til vores boldbane, hvor vi spillede fodbold mod lærerne(som vi vandt) og sprøjtede vand. Emma, Emma, Mille, Sarah og Sofie blev virkelig våde og jeg havde det så sjovt!
Vi fik så noget pizza af skolen og så tog vi ned på plænen, hvor alle niende klasser tager hen i Randers. Emma, Mille, Emma, Sarah og Sofie kom også derned. Vi var dog ikke dernede så lange for det regnede og var rigtig koldt og de fleste af os havde meget lidt tøj på.
Jeg tog bussen hjem sammen med Emma’erne og gik så lige i bad og fik skiftet tøj og klaret hår og makeup til om aftenen.
Jeg tog så ned i forsamlingshuset på min vej, hvor vi skulle holde fest. Jeg havde dagen forinden pyntet det hele fint op sammen med mine veninder Christine, Adela og Julie så det var rigtig hyggeligt!
Emma, Emma, Mille, Christine, Ø masse andre kom også forbi omkring kl 00-01.
Vi dansede rigtig meget og havde den sjoveste fest og jeg ville gøre det igen 1000 gange!!

Her er lige nogle billeder:

Hele min klasse.
Øverst fra venstre: Iversen, Hasan, Marcus, Mathias, Christine, Kian, Dennis
2. række fra venstre: Møller, Gustav, Flemming, Emilie, Line, Mike
3. række fra venstre: Lars(lærer), Stine, Nikoline, Anne, Camilla, Antonija, Maria, mig
Nederst fra venstre: Julie, Adela

Her sprøjtes der med vand og man kan se Stine(koen) helt til højre 🙂

Her kan man se at Sofie og Emma er blevet bare en “lille” smule våde.
Tro mig, det var værre!

På plænen.
Sofie, mig, Maria, Christine, Stine, Ø, Gustav, Møller og Iversen

Jeg frøs virkelig meget!

Emma var så sød at varme mine ben 😀

Christine ordner balloner til festen.

Balloner 😉

Alle fik til opgave at tage et billede mens vi sad ved bordet, som vi skulle smide på facebook. Det her var så mit billede 🙂

Man kan lige skimte mig med de lysende øjne. Derudover kan man se Iversen, Stine og Dennis.

Posted in Billeder, Skolen, Stiss, Veninder | Leave a comment

Queen of Scandinavia

Dette er et lille shoutout til min veninde Emma, som I kender. Hun er ligenu med i skønhedskonkurrencen Queen of Scandinavia og hun har brug for jeres stemmer!

Du kan stemme på hende HER.
Bare klik “Emma” ude i sidebaren og så klik på “Stem”.

Hun er så smuk – både når det gælder udseende og sind!

For at det ikke skal være løgn blev jeg faktisk også, i maj måned, kontaktet af den danske arrangør Josephine Helbrandt, der spurgte om jeg ville være med i konkurrencen 😉

Posted in Hår, Konkurrencer, Makeup, Mode, Sko, Stjerner, Tøj, Veninder | 3 Comments